Festival of Wonder

FESTIVAL OF WONDER

Hjertelig velkommen til Festival of Wonder, Silkeborgs  internationale teaterfestival for dukke- objekt- og visuelt teater.

For det voksne publikum har vi valgt festival temaet ”Teater på liv og død”. Umiddelbart lyder det dystert, når man bruger ordet ”død” i en titel. Men temaet indeholder også ordet ”liv”. Derfor vil publikum opleve hele følelsesregistret fra stor sorg til stor humor. Balancen mellem liv og død, kunne man sige, som den opleves i den schweiziske highwire walker David Dimitris forestilling. Hele livet, både det  meget svære liv, men bestemt også de stille lykkelige øjeblikke, kommer vi omkring i vores forestillinger. Oftest fortælles historien i samspil med

levende musik.

For børnene er temaet eventyr, især af H.C. Andersen og af Brødrene Grimm. Der er rigtig mange eksempler på både traditionelle eventyr, men også nyfortolkninger af gamle eventyr.
Eventyrene handler jo også om kontrasten mellem menneskeliv og død.

Og der er nok at vælge mellem. 33 forskellige forestillinger, som spilles i alt 90 gange af teatre fra Danmark, Frankrig, Spanien, USA, Holland, Schweiz, Tyskland, Sverige, Rusland, Bulgarien, Israel,Grækenland og Tjekkiet.

Desuden er det muligt at deltage i det populære dukkeværksted, se på udstillinger, gå med til Back Stage Talks med teatrene eller se film i Bio. Alt i alt 101 arrangementer.

Alt dette kan kun lade sig gøre med en vellykket fundraising. Her vil vi takke Goethe Instituttet, Institut Francais, Konsul George Jorck og hustru Emma Jorcks Fond, Beckett Fonden, A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formål, The Swiss Arts Council Pro Helvetia og ikke mindst Statens Kunstfond og Silkeborg Kommune.

Den allerstørste tak skal gå til alle samarbejdspartnere, lokale såvel som internationale og ikke mindst til alle de frivillige hjælpere.

Velkommen til store teateroplevelser i Silkeborg.

Ulla Dengsøe
Kunstnerisk leder

(hentet fra deres hjemmeside)

Dato

nov 10 - 13 2021
Expired!

Tid

All Day

Sted

Silkeborg
Silkeborg
Kategori

Comments are closed.